> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/ydelsesegistrering_uden_henvisningspligt.md).

# Ydelsesregistrering uden henv. pligt \<Ctrl+Y>

I ydelsesregistrering <<kbd>Ctrl+Y</kbd>> indsættes konsultationer, tillægsydelser og operationer.

[Se videovejledninger om **Ydelsesregistrering uden henv. pligt** her](/tips_og_tricks/hjaelpevideoer/videoer/videovejledninger-til-eg-clinea.md#ydelsesregistrering-med-henvisningspligt).

## Ofte stillede spørgsmål

* [#handtering-af-lasning-i-modulet](#handtering-af-lasning-i-modulet "mention")
* [#hvordan-opretter-jeg-en-kreditnota](#hvordan-opretter-jeg-en-kreditnota "mention")
* [#hvordan-saettes-prikken-automatisk-i-faktura-feltet-ved-kodning-af-privat-ydelse](#hvordan-saettes-prikken-automatisk-i-faktura-feltet-ved-kodning-af-privat-ydelse "mention")
* [#hvordan-korrigeres-en-sygesikringsydelse](#hvordan-korrigeres-en-sygesikringsydelse "mention")
* [#hvordan-korrigeres-en-sygesikringsydelse-kun-gruppe-2-patienter](#hvordan-korrigeres-en-sygesikringsydelse-kun-gruppe-2-patienter "mention")
* [#hvordan-oprettes-egne-ydelser](#hvordan-oprettes-egne-ydelser "mention")
* [#hvordan-opretter-jeg-en-kodeforkortelse-ydelsespakke](#hvordan-opretter-jeg-en-kodeforkortelse-ydelsespakke "mention")
* [#hvad-er-intervallet-for-kodning-af-0120-aftalt-specifik-forebyggelsesindsats](#hvad-er-intervallet-for-kodning-af-0120-aftalt-specifik-forebyggelsesindsats "mention")

#### Håndtering af låsning i modulet

Se afsnittet [Låsning i EG Clinea](/tips_og_tricks/laasning-i-eg-clinea.md).

#### Hvordan opretter jeg en kreditnota?

1. Gå til **Ydelser** (<kbd>Ctrl+Y</kbd>).
2. Markér ydelsen, og opret kreditnota med <kbd>Ctrl</kbd>+<kbd>Alt</kbd>+<kbd>Ins</kbd>, eller højreklik og vælg **Opret kreditnota**.
3. Gem ydelsen, og udskriv med <kbd>F5</kbd>, eller send som e-faktura med <kbd>F7</kbd>.

**OBS!** Kreditnotaen vises med rød tekst.

#### Hvordan sættes prikken automatisk i faktura-feltet ved kodning af privat ydelse?

1. Gå til *Systemmanager → Ydelsesregistrering → Niveauopdeling*.
2. I vinduet *Niveau 1 – grundydelser*, markér den ydelse, der skal foreslås som privat.
3. Tryk <kbd>F2</kbd> for at rette ydelsen.
4. Sæt flueben i feltet *Foreslå som privat*, og tryk **OK**.

#### Hvordan korrigeres en sygesikringsydelse?

1. Gå til **Ydelser** (<kbd>Ctrl</kbd>+<kbd>Y</kbd>).
2. Markér ydelsen, og ret den med <kbd>F2</kbd>.

   **OBS!** Kun niveau 1-ydelsen skal korrigeres — tilknyttede tillægsydelser korrigeres automatisk med.
3. Indtast dags dato i feltet *Korr.dato*, så den medtages i næste afregning, og gem ydelsen.

{% hint style="info" %}
**Bemærk:** EG Clinea indsætter automatisk "Ny regning ved korrektion" i feltet *Kortregistrering*, så det registreres korrekt hos regionen ved afregning.
{% endhint %}

#### Hvordan korrigeres en sygesikringsydelse? (kun gruppe 2-patienter)

Korrigering sker ved at oprette en manuel kreditnota på den forkerte ydelse, udskrive den, og derefter oprette den korrekte ydelse på normal vis:

1. Gå til **Ydelser** (<kbd>Ctrl</kbd>+<kbd>Y</kbd>).
2. Opret en ny ydelse (<kbd>Ins</kbd>, eller højreklik → **Ny**).
3. Fremsøg den oprindelige/forkerte ydelse.
4. Sæt *Antal* til -1.
5. Sørg for, at beløbet i *Grp. 2 egenbetaling* svarer til den oprindelige ydelse.
6. Sørg for, at *Ydelsesdato* svarer til datoen for den oprindelige ydelse.
7. Angiv dags dato i *Korr. dato*.
8. Gem, og vælg **Ja** til at kode ydelsen på trods af, at den allerede er kodet én gang den dato.
9. Korrigér eventuelle tillægsydelser på samme måde (gentag trin 3–8).
10. Udskriv fakturaen (kreditnotaen).

{% hint style="info" %}
**Vigtigt!** Udskriv kreditnotaen, før du opretter den korrekte ydelse. Gør du det ikke, kommer kreditnotaen med på den næste faktura, og du skal oprette endnu en kreditnota — mere administration.
{% endhint %}

11. Opret den korrekte ydelse med *Ydelsesdato* svarende til den oprindelige dato og *Korr. dato* svarende til dags dato. Kontrollér beløbet i *Grp. 2 egenbetaling*, korrigér eventuelle tillægsydelser på samme måde, og udskriv den nye faktura.

#### Hvordan oprettes egne ydelser?

**OBS!** Ydelseskoder 0001–0099 er frit tilgængelige til private ydelser.

1. Gå til *Systemmanager → Ydelsesregistrering → Ydelser*.
2. Tryk <kbd>Ins</kbd>, udfyld data, og tryk **OK**.
3. Markér feltet *Takster*, og tryk <kbd>F2</kbd> for at rette.
4. Indtast beløb, og tryk **OK**.

Ydelsen er nu oprettet som grundydelse med beskrivelse, beløb og privatmarkering. Læs mere i afsnittet [Opret ydelse](/systemmanager/ydelsesregistrering/ydelser/ydelser_opret-ydelse.md).

Vil du knytte tillægsydelser til den nye ydelse:

5. Klik på **Ydelsesregistrering** → **Niveauopdeling**.
6. I vinduet *Niveau 1 – grundydelser*, markér den nye ydelse.
7. I vinduet *Ydelser*, markér den ønskede tillægsydelse, og klik **Niveau 2**.

Tillægsydelsen er nu koblet til den nye ydelse. Læs mere i afsnittet *Niveauopdeling*.

#### Hvordan opretter jeg en kodeforkortelse (ydelsespakke)?

1. Gå til *Systemmanager → Ydelsesregistrering → Kodeforkortelser*.
2. Markér kolonnen *Genvej*, og tryk <kbd>Ins</kbd>.
3. Angiv navn på ydelsespakken, og tryk **OK**. (*Kort navn* bruges til at hente pakken i ydelsesmodulet.)
4. Markér kolonnen *Grundydelser*, og tryk <kbd>Ins</kbd>.
5. Vælg ydelsen, og tryk **OK**.
6. Markér kolonnen *Tillægsydelser*, og tryk <kbd>Ins</kbd>.
7. Vælg tillægsydelsen, og tryk **OK**. Gentag for flere tillægsydelser.
8. Gå til ydelsesmodulet, og annullér den foreslåede ydelse.
9. Indtast *kort navn* for ydelsespakken, og gem ydelsen.

Du kan altid redigere ydelserne i pakken på den enkelte patient i ydelsesmodulet. Læs mere i afsnittet  [Kodeforkortelser (ydelsespakker)](/ydelsesregistrering_med_henvisningspligt/kodeforkortelser_ydelsesregistrering-henvisningspligt.md).

#### Hvad er intervallet for kodning af '0120 Aftalt specifik forebyggelsesindsats'?

Som standard er månedsintervallet 10 måneder for årskontrol på denne ydelse. Foretages en årskontrol inden for 10 måneder efter den seneste, giver systemet en advarsel.

### Tips & tricks

**Få vist mere end 25 ydelser på en patient:** har patienten mere end 25 ydelser, skjules de ældste automatisk, og knappen **Vis alle** vises nederst på skærmen. Klik på den for at se alle ydelser.

### Indstillinger

**Hvilke indstillinger kan klinikken/brugeren selv ændre?**\
Åbn *Indstillinger → Ydelser* for at se, hvilke indstillinger klinikken eller brugeren selv kan administrere. Læs mere om, hvordan du ændrer en indstilling.

**Er der indstillinger, som klinikken/brugeren ikke selv kan ændre?**\
Nogle indstillinger for **Ydelser** skal ændres af EG Healthcare Support, f.eks.:

* Fravælge vinduet *Indsæt tillægsydelse* ved oprettelse af tillægsydelse.
* Springe direkte til kø efter kodet ydelse.
* Springe direkte til kalender efter kodet ydelse.
* Lade sygeplejersker være ansvarlige for egne ydelser.
* Angive CVR, SE, EAN eller telefonnummer som klinikinformation på e-faktura.
* Altid udskrive e-faktura som standard.
* Bruge flere forskellige fakturaskabeloner.
* Opsætte en standardmodtager (fra egne adresser) på en faktura.
* Indsætte \* automatisk i feltet *Vælg konsultation*, så der kan søges på hele tekstbeskrivelsen for en ydelse.
* Definere hvilken ydelse der automatisk skal påsættes i et givent tidsrum.
* Sætte afregningstypen til som standard 'Faktura' ved oprettelse af elektronisk henvisning.


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/ydelsesegistrering_uden_henvisningspligt.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
