> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/systemmanager/e-moduler/feriebesked/ferieperiode-haandtering.md).

# Ferieperiode håndtering

## Håndtering af ferieperiode i EG Clinea, Patientportalen, Min Læge appen og Medicinkortet appen

Når ferieperioden nærmer sig, dukker der ofte spørgsmål op om, hvordan klinikken lukkes korrekt ned over ferien. Det skyldes, at e-konsultationer og receptfornyelser kan komme fra flere forskellige steder, bl.a. Patientportalen og Min Læge appen.

Nedenfor er en kort forklaring til håndtering samt en anbefaling.

### Hvad slår igennem hvor?

I EG Clinea kan du lave en [feriebesked-opsætning](/systemmanager/e-moduler/feriebesked.md), som gælder for klinikkens Patientportal.

Opsætningen kan gælde for hele klinikken eller den enkelte bruger. Du kan skrive en besked med ferieinformation, som vises på Patientportalen, når patienten er logget ind, og du kan vælge at deaktivere e-konsultation og/eller receptfornyelse for den angivne periode.

* E-konsultation kan deaktiveres på bruger- eller klinikniveau.
* Receptfornyelse kan kun deaktiveres på klinikniveau.

**Feriebesked-opsætningen slår også igennem på Min Læge appen for e-konsultation:**

* Er e-konsultation deaktiveret på klinikken eller en bruger, kan patienten heller ikke skrive en e-konsultation fra Min Læge appen.
* Selve beskeden med ferieinformation vises dog ikke i Min Læge appen.

**Feriebesked-opsætningen slår ikke igennem på Min Læge appen eller sundhed.dk for receptfornyelse**, da dette handler om FMK-receptanmodninger, som EG Clinea ikke har indflydelse på:

* Er receptfornyelse deaktiveret på klinikken, kan patienten ikke anmode om receptfornyelse fra Patientportalen — men kan stadig gøre det fra Min Læge appen og sundhed.dk.
* Selve beskeden med ferieinformation vises ikke i Min Læge appen eller på sundhed.dk.
* **Bemærk!** Det er heller ikke muligt at spærre for korrespondance eller FMK-anmodninger fra hjemmeplejen. De skal informeres separat.

### Anbefaling

Der er flere måder at håndtere ferieperioder på, og det er op til den enkelte klinik at vurdere, hvad der fungerer bedst. Nedenstående er EG Healthcares anbefaling:

* Opsæt [feriebesked](/systemmanager/e-moduler/feriebesked.md) på Patientportalen, og tag stilling til, om e-konsultation og/eller receptfornyelse skal deaktiveres via Patientportalen.
* Luk de relevante kalendere i EG Clinea.&#x20;

  **Bemærk:** feriebesked-opsætningen lukker ikke automatisk kalendere, hverken til online booking på Patientportalen eller til manuel booking i EG Clinea. Se vejledning til indsættelse af kalenderskabeloner i afsnittet [Kalenderopsætning](/systemmanager/kalender_og_koe/kalenderplanlaegning/kalenderplanlaegning_opsaetning.md).
* **Almen praksis:** registrer ferien i PLO Fri/Ferie ([se vejledningen](https://laeger.dk/media/domd42sb/vejledning_friferie_april2024.pdf)). Informationen vises i Min Læge appen sammen med eventuel afløser. Du har direkte adgang til PLO Fri/Ferie fra EG Clinea via **Menu → Links → PLO Fri Ferie**.
* **Speciallægepraksis:** registrer ferien i FAPS Fri/Ferie ([se vejledningen](https://www.laeger.dk/media/kmwoumy2/faps-nyt-vejledning-til-registrering-af-lukkedage-040123.pdf)). Du har direkte adgang til FAPS Fri/Ferie fra EG Clinea via ikonet ![](https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2F7wT3l6Nv1Pt8E3AaiX4p%2Fimage.png?alt=media\&token=0a136b57-e6d1-4c5c-a831-c5d9017d13aa) øverst i hovedmenuen, eller via **Menu → Links → FAPS Fri Ferie**.&#x20;
* Opdater klinikkens hjemmeside med information om ferien og håndtering af e-konsultation og receptfornyelser i perioden.
* Informer hjemmeplejen.


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/systemmanager/e-moduler/feriebesked/ferieperiode-haandtering.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
