> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/patienthovedet/faelles-stamkort.md).

# Fælles Stamkort

Fælles Stamkort er et nationalt projekt som sikrer, at sundhedspersoner får nemmere og sikker adgang til stamoplysninger på tværs af sektorer, og patienter og pårørende får mulighed for at sikre, at deres stamoplysninger er korrekte via sundhed.dk.

Læs mere om Fælles Stamkort hos Sundhedsdatastyrelsen her:

{% embed url="<https://sundhedsdatastyrelsen.dk/digitale-loesninger/et-samlet-patientoverblik/faelles-stamkort>" %}

Med implementering af Fælles Stamkort medfølger nedenstående ændringer i EG Clinea. Ændringerne er tilgængelige for både almen praksis og speciallægepraksis.

### Patienthoved

#### Fravalg af genoplivningsforsøg

* Checkboksen **Fravalg af genoplivningsforsøg v. hjertestop** er tilgængelig ovenfor visningen af kliniklæge.
* Checkboksen er kun synlig på patienter over 60 år, da dette er aldersgrænsen for at kunne fravælge genoplivning på sundhed.dk.
* Hvis patienten har registreret fravalg af genoplivning, vil checkboksen være markeret og fremgå med fed skrift.

#### Telefonnumre

Patientens telefonnumre kan redigeres ved at klikke på de tre prikker ud for *Telefon* eller *Mobil*.

* Telefonnumre på Patienthoved i EG Clinea bliver overskrevet med de numre, der er registreret på Fælles Stamkort, når der foretages et patientopslag.
* Hvis der endnu ikke er registreret telefonnumre på Fælles Stamkort, vil telefonnumre fra EG Clinea stadig blive vist på Patienthoved, dog med information om manglende synkronisering med Fælles Stamkort, når musen holdes over telefonnumrene.
* Så snart telefonnumrene i EG Clinea bliver manuelt redigeret og dermed sendt til Fælles Stamkort, vises denne information ikke længere.

**Bemærk vedr. telefonnummer til SMS-afsendelse:**

* Ved synkronisering af telefonnumre med Fælles Stamkort vil et eventuelt automatisk gemt telefonnummer med type *SMS* (som anvendes til SMS-afsendelse) i EG Clinea ikke blive overskrevet med numre fra Fælles Stamkort, medmindre et identisk mobilnummer er registreret i Fælles Stamkort.
* Hvis et andet mobilnummer er registreret i Fælles Stamkort, vil dette nummer fremover blive anvendt til SMS-afsendelse, men det tidligere SMS-nummer vil fortsat eksistere i listen over telefonnumre i EG Clinea.
* Et manuelt gemt telefonnummer med type *SMS* (som anvendes til SMS-afsendelse) i EG Clinea vil ikke blive overskrevet med numre fra Fælles Stamkort, heller ikke selvom et identisk mobilnummer er registreret i Fælles Stamkort.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2FRQ6CKTUtKyziBqjdNh7M%2Fimage.png?alt=media&amp;token=7ffc382b-50c2-4820-8418-cfd292d65fd9" alt=""><figcaption></figcaption></figure>

### Visning af Fælles Stamkort

Knappen **Stamkort** findes nederst på Patienthoved.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2FMnC5W2gPYKmOlWX7LcWv%2Fimage.png?alt=media&amp;token=f50aa1fc-8b4b-41cc-8507-0c4f798a3176" alt=""><figcaption></figcaption></figure>

Her åbner vinduet *Fælles Stamkort*, som er inddelt i fanerne *Patient* og *Pårørende*.

{% tabs %}
{% tab title="Fanen Patient" %}

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2FwLgjZdiJt8I3VlwLu17w%2Fimage.png?alt=media&amp;token=40cbfecd-d229-406e-8921-12bfa5f76d14" alt="" width="375"><figcaption><p>Fanen Patient</p></figcaption></figure>

Her fremgår oplysninger fra CPR-registret vedrørende:

* Patientens CPR-nummer, navn, adresse, sygesikringsgruppe
* Valgt læge
* Forældremyndighed

Samt oplysninger fra **Fælles Stamkort** vedrørende:

* Kontaktinformation (telefonnumre). Denne information kan oprettes/ændres i EG Clinea.
* Foretrukket sprog. Denne information kan oprettes/ændres i EG Clinea.
* Midlertidig adresse. Denne information kan oprettes/ændres i EG Clinea.
* Tandlæge
* Registreringer i diverse registre
  {% endtab %}

{% tab title="Fanen Pårørende" %}
Her fremgår en liste over pårørende, som patienten selv har registreret via sundhed.dk, eller som sundhedspersonale har registreret. Denne information kan oprettes/ændres i EG Clinea.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2F9h30UWVMOZcXFVHIDBdN%2Fimage.png?alt=media&amp;token=6b164703-fc5e-43b8-87b7-4a371a6349bf" alt="" width="375"><figcaption><p>Fanen Pårørende</p></figcaption></figure>
{% endtab %}
{% endtabs %}

#### Synkronisering

Når ændringerne gemmes i vinduet *Fælles Stamkort* i EG Clinea, synkroniseres data automatisk med Fælles Stamkort/sundhed.dk. Ligeledes bliver oplysningerne i EG Clinea automatisk opdateret ved ændring af stamoplysninger på Fælles Stamkort/sundhed.dk.

Nedenunder de oplysninger, som hentes fra Fælles Stamkort, vises information om, hvem der sidst har ændret oplysningen, og, når musen holdes over informationen, hvornår det er ændret.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2F0LziNlP5TKjaBHjb8KJg%2Fimage.png?alt=media&amp;token=57638cc0-75fc-413e-ba04-99217f9adacd" alt="" width="371"><figcaption></figcaption></figure>

Hvis CPR-nummeret på *Patienthoved* ikke er patientens nuværende CPR-nr., så vises det nuværende CPR-nr. på Fælles Stamkort, markeret med advarselsfarve. Når musen holdes over det markerede, vises ligeledes info om nyt CPR-nr.

### Rettigheder og tilgængelighed

Data fra Fælles Stamkort er beskyttet af rettighedskontrol.

* For at du som bruger i EG Clinea kan se data fra Fælles Stamkort, skal du enten have autorisations-ID eller CPR-nr. registreret i **Systemmanager** under *System →* [*Brugere*](/systemmanager/system/brugere.md).
* Er der kun registreret CPR-nr., skal du også være logget ind med MitID i EG Clinea for at have rettighed.

Brugere uden rettighed:

* Kan ikke åbne vinduet *Fælles Stamkort* via knappen **Stamkort**.
* Telefonnumre på Patienthoved vil være skjulte og ikke-redigerbare.
* Checkboksen for fravalg af genoplivning vil blot vise et spørgsmålstegn, uanset checkboksens status.

Hvis Fælles Stamkort ikke er tilgængeligt for den aktuelle patient, vises i vinduet *Fælles Stamkort* i EG Clinea kun oplysninger fra CPR-registret, og øvrige felter vil være blanke.

### Logning af opslag i Fælles Stamkort

Ved åbning af en patient i EG Clinea sendes oplysninger til MinLog om, at brugeren har foretaget opslag i Fælles Stamkort. Det skyldes, at nogle oplysninger fra Fælles Stamkort allerede bliver vist på Patienthoved (kontaktoplysninger i form af telefonnumre samt checkboks til fravalg af genoplivning).

* Logning vedrørende opslag i **Fælles Stamkort** kan ses af patienten i *Log* på sundhed.dk.
* Der oprettes kun én log pr. bruger pr. patient i døgnet.


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/patienthovedet/faelles-stamkort.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
