> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/medicin_fmk/vka-behandling.md).

# VKA-behandling

**VKA-behandlinger** involverer blodfortyndende medicin og består typisk af en opstartsfase, hvor patienten først trappes ind i medicinen, og herefter en fast ugentlig dosering, som patienten skal følge.

Der kan også være justeringsperioder, hvis patienten er i gang med en fast dosering, men skal have ændret den til en anden fast dosering.

**VKA-præparater har ATC-koderne** `B01AA03` og `B01AA04`, og ordinationer, der oprettes med disse præparater, bliver automatisk til VKA-ordinationer i EG Clinea.

VKA-behandlinger i Medicinmodulet er forbundet til EG Clineas [INR-skema](/inr.md) gennem knappen **Hent**.

Denne funktion giver mulighed for at overføre doseringer fra INR-skemaet til VKA-ordinationer. Se hvordan under afsnittet [Fast ugeskema](#fast-ugeskema) nedenfor.

{% hint style="info" %}
**Bemærk!** Der er ingen automatisk overførsel mellem de to moduler, men knappen **Hent** kan bruges til at undgå dobbeltindtastning af dosering.
{% endhint %}

## Generelt om oprettelse af VKA-ordinationer

Ved oprettelse af en VKA-ordination vises vinduet *Struktureret dosering* automatisk, efter der er taget stilling til indikation.

<img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-b47c48231337aa8aca25bdc0169c40f36a2ca75c%2Fvka-struktureretdoseringsvindue.png?alt=media" alt="Bemærk! Knappen Hent fremgår ikke på dette skærmbillede." width="563">

I øverste højre hjørne ses afkrydsningsfeltet **VKA dosering**. Dette er automatisk afkrydset, hvis doseringen lever op til VKA-kravene, eller hvis doseringen er blank. Det er ikke muligt at fjerne fluebenet, det vil sige, det er ikke muligt at angive anden form for struktureret dosering end VKA-dosering. Det er dog stadig muligt at oprette en VKA-ordination med fritekstdosering.

{% hint style="info" %}
**Bemærk!** Afkrydsningsfelterne *Efter behov* og *Juster ift. DD*, som kan bruges på almindelige strukturerede doseringer, er fjernet, da de ikke bruges på VKA-ordinationer. Derudover er feltet *Interval* deaktiveret, da intervallet nu bestemmes ud fra den valgte doseringstype.
{% endhint %}

I vinduet kan der vælges mellem 2 typer perioder:

* **Opstarts-/justeringsforløb uden gentagelse**
* **Fast ugeskema**

Som standard er typen *Fast ugeskema* forvalgt.

{% hint style="warning" %}
**Bemærk!** Det er kun muligt at oprette maksimalt 2 perioder på en VKA-dosering i EG Clinea, og de må ikke være af samme type. Det er dog tilladt at danne VKA-ordinationer med flere perioder på FMK-online. I disse tilfælde vises og kan redigeres alle perioder også i EG Clinea.
{% endhint %}

### Opstarts-/justeringsforløb uden gentagelse

Vælges typen **Opstarts-/justeringsforløb uden gentagelse**, udfyldes periodens start- og slutdato automatisk med dags dato. Perioden kan dog manuelt ændres ved behov.

* Der skal altid angives en slutdato på et opstarts-/justeringsforløb.

Nedenunder angivelsen af type vises en oversigt med alle periodens dage, med ugedag og dato samt et tilhørende doseringsfelt, som alle er forudfyldt med 0.

* Alle dage skal herefter udfyldes med en dosering, også dage hvor patienten ikke skal tage medicinen. Det vil sige, at dage uden dosering skal udfyldes med 0.
* Der kan kun angives én dosering pr. dag, det vil sige **tegnene** `+` **(plus)**, `*` **(stjerne/asterisk)** og `:` **(kolon)** kan ikke bruges.
* Doseringer med decimaler, for eksempel 0,5, kan stadig bruges.
* Angives der ugyldige tegn eller blanke værdier i doseringsfeltet, vises en fejlbesked til brugeren.

Feltet *Ret dag* har en tæller, der svarer til det antal dage, der vises i oversigten.

<img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-2efaf746c311ec7ad3d2b593d833194d8d131c6c%2Fhmfile_hash_31e2783c.png?alt=media" alt="" width="436">

{% hint style="warning" %}
**Bemærk!** Er en VKA-ordination oprettet med en dosering, der ikke lever op til VKA-kravene, gøres brugeren opmærksom på det med en advarselsboks, når ordinationen forsøges gemt. Herefter kan brugeren nulstille doseringen og oprette en VKA-dosering.
{% endhint %}

Ved oprettelse af recepter på VKA-præparater udfyldes doseringsfeltet på selve recepten med teksten “Dosering efter skriftlig visning”. Dette sker, fordi der er tale om en struktureret dosering uden kort tekst.

Feltet bliver dog ikke farvet med advarselsfarve, som det normalt sker, når der er tale om et VKA-præparat. Det er muligt at ændre teksten i doseringsfeltet på recepten manuelt.

<img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-1264dcb96703494c495a4dd5966bf43d7aa9e6e2%2Fvka-doseringsfeltrecept.png?alt=media" alt="" width="499">

### Fast ugeskema

Vælges typen *Fast ugeskema*, udfyldes periodens startdato automatisk med dags dato, når typen oprettes som den første doseringsperiode på ordinationen.

Oprettes *Fast ugeskema* som den anden doseringsperiode (hvis det er en fortsættelse af en opstarts-/justeringsperiode), udfyldes startdatoen automatisk med datoen efter opstartsperiodens slutning.

* Slutdato skal herefter udfyldes i feltet *Slut*, hvis ordinationen skal have en sådan. Når en slutdato er valgt, udfyldes kolonnen *Slut* på doseringsperioden (øverst i vinduet) automatisk med samme dato.

Under *Ugeskema* vises alle ugens dage med hvert sit doseringsfelt. Alle disse felter er forudfyldt med 0.

Knappen **Hent** ved ugeskemaet kan bruges til at **hente den seneste aktive INR-dosering fra INR-skemaet**.

* Har den seneste aktive INR-dosering en anden dato end VKA-ordinationen, vises en besked om dette, med mulighed for at vælge, om doseringen skal indsættes i ugeskemaet.
* Ved sammenfald af datoer indsættes doseringen uden besked.
* Findes der endnu ikke en INR-dosering, vises en besked om dette.

Felterne kan også udfyldes manuelt med den rette dosering.

* Alle dage skal være udfyldt, også dage hvor patienten ikke skal tage medicinen. Dage uden dosering udfyldes med 0.
* Der kan kun angives én dosering pr. dag, det vil sige **tegnene** `+` **(plus)**, `*` **(stjerne/asterisk)** og `:` **(kolon)** kan ikke bruges.
* Doseringer med decimaler, for eksempel 0,5, kan stadig bruges.
* Angives der ugyldige tegn eller blanke værdier i doseringsfeltet på ugeskemaet, ændres værdien automatisk til 0.

{% hint style="warning" %}
**Bemærk!** Det er ikke muligt at gemme en periode af typen *Fast ugeskema* uden at angive en dosering over 0 på mindst én af ugedagene.
{% endhint %}

<img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-96314873c5488e85719bd3d9e10e1fd74b7994c5%2Fvka-startslut-fastugeskema.png?alt=media" alt="Bemærk! Knappen Hent fremgår ikke på dette skærmbillede." width="430">

### Lang doseringstekst og VKA-behandlinger

De steder i EG Clinea, hvor den lange doseringstekst vises, tjekkes det, om der er tale om en VKA-dosering. Er dette tilfældet, danner EG Clinea selv den lange doseringstekst. (På ordinationer, der ikke har VKA-dosering, vises doseringsteksten fra FMK-online.)

Er en startdato på et ugeskema baguddateret, og slutdatoen ligger mindre end 7 dage fremme i tiden, vises de overskydende dage i ugen efter slutdatoen i en parentes i den lange doseringstekst.

<img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-374d1ea84d429961f279ccd66d9055308a12d0c9%2Fhmfile_hash_99535ed2.png?alt=media" alt="" width="563">

Ligger både start- og slutdato på et fast ugeskema inden for 7 dage, vises den lange tekst som ved et opstarts-/justeringsforløb, med både ugedag og dato, da der her ikke er tale om gentagelser af doseringen.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2FBCIXt7YbIM6ehlJipu8D%2Fimage.png?alt=media&amp;token=53d70dad-8995-43b0-93ea-f171ffff485e" alt="" width="563"><figcaption></figcaption></figure>

### Kontroldatoer på VKA-behandlinger

{% columns %}
{% column %}
Kontroldatoer for VKA-behandling kan nu registreres fra vinduerne *Opret ordination* og *Ret ordination*, via knappen **Kontrol** i bunden af vinduerne.
{% endcolumn %}

{% column %}
![Bemærk! Knappen er dog kun aktiv på ordinationer med VKA-præparater.](https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-31c80f81f9f426283020076014ddd9356d7b1cdb%2Fvka-kontrolknap.png?alt=media)
{% endcolumn %}
{% endcolumns %}

Klikkes der på knappen **Kontrol**, vises vinduet *Kontrol af VKA-behandling*.

* Feltet *Kontrol udført* udfyldes automatisk med dags dato. Det er dog muligt at ændre datoen til en tidligere dato.
* Feltet *Kontrol planlagt* skal herefter udfyldes manuelt. Vælges en dato, der er mere end 2 måneder ude i fremtiden, skal denne fremtidige dato bekræftes af brugeren, før kontroldatoen kan gemmes.

<img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-8dbe42a8576443d9c8f8c911da7ea2c56dca3600%2Fvka-kontrolvinduet.png?alt=media" alt="Vinduet Kontrol af VKA-behandling" width="234">

Har ordinationen en slutdato, må en planlagt kontroldato ikke ligge efter denne dato.

Skal der ikke angives en kontroldato, kan feltet *Ikke relevant* afkrydses.

{% hint style="warning" %}
**Bemærk!** Det er ikke muligt at oprette eller redigere en VKA-ordination uden at tage stilling til kontroldatoer. Har brugeren ikke taget stilling til kontroldatoer, inden VKA-ordinationen gemmes, åbner vinduet *Kontrol af VKA-behandling* automatisk. I disse tilfælde vises vinduet med kontroldatoer med en rød fejlbesked, hvor EG Clinea gør opmærksom på den manglende registrering af kontroldato.
{% endhint %}

<img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-ef41025b69a8d8d6a28e40677660b6fd32b0c5f8%2Fhmfile_hash_6356ec08.png?alt=media" alt="VKA-kontrolvinduet med advarsel" width="233">

På medicinkortet, i kolonnen *Kontrol*, vises et ikon, når der er fastsat en kontroldato. Ikonet er det velkendte dokumentikon.

{% columns %}
{% column width="58.333333333333336%" %}
Er datoen for den planlagte kontroldato overskredet, vises i stedet et **orange udråbstegn** i kolonnen *Kontrol*.
{% endcolumn %}

{% column width="41.666666666666664%" %}
![](https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-915573afb98a9493626f89bdde205c0069fa974f%2Fvka-kontrolikon.png?alt=media)
{% endcolumn %}
{% endcolumns %}

{% columns %}
{% column width="58.333333333333336%" %}
Derudover er der ved mouseover på begge ikoner tilføjet en beskrivende tekst for kontroldatoer.&#x20;
{% endcolumn %}

{% column width="41.666666666666664%" %} <img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-0a836c97d6033e7c8c86a87020b8e6beeb0f57fc%2Fhmfile_hash_eacc782d.png?alt=media" alt="Eksempel på beskrivelsen." width="155">
{% endcolumn %}
{% endcolumns %}


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/medicin_fmk/vka-behandling.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
