> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/medicin_fmk/faelles-medicin-beslutningssto/generelt-om-faelles-medicin-be.md).

# Generelt om Fælles Medicin Beslutningsstøtte

### Generelt om Fælles Medicin Beslutningsstøtte

Det er af PLO besluttet, at Fælles Medicin Beslutningsstøtte skal implementeres i alle lægesystemer.

Fælles Medicin Beslutningsstøtte består af 12 beslutningsstøttefaktorer\*, som skal assistere læger i forbindelse med lægemiddelordinationer samt ved medicingennemgange med det formål at forhindre fejlmedicinering.

Datagrundlaget baseres på Medicin.dk, som primært baserer sig på informationer fra produktresuméer, pro.medicin.dk, Micromedex®, litteratursøgninger (faste PubMed® søgninger), danske kliniske eksperter, kliniske vejledninger og stamdata fra Medicinpriser, stamdata fra Amgros over SAD præparater, stamdata fra Lægemiddelstyrelsen over godkendte naturlægemidler, vitaminer og mineraler.

Det vil sige, at data løbende opdateres i takt med medicin.dk opdateres.

\* Der kører i efteråret 2024 et pilotprojekt med afprøvning af en ny og forbedret version af beslutningsstøtten. I den nye version er der tilkommet 2 nye beslutningsstøttefaktorer; 'Antikolinerg' og 'Seponering'. Læs mere om disse nederst på siden her. Den nye version er kun tilgængelig for udvalgte klinikker, der deltager i pilotprojektet. De involverede klinikker er informeret.

### Beskrivelse af de 12 beslutningsstøttefaktorer

**Faktor 1: Interaktioner**

Meddelelser omhandlende interaktion er integreret fra Lægemiddelstyrelsens interaktionsdatabase. De vil bestå af en kort tekst og aktionstekst. Der vil i EG Clinea blive linket til den aktuelle interaktion på interaktionsdatabasen.dk.

**Faktor 2: Krydsallergi**

Faktoren 'Krydsallergi' er baseret på et evidensbaseret datagrundlag udviklet af medicin.dk i samarbejde med danske klinikere. Meddelelserne indeholder vejledning om sikkerhedsforanstaltninger baseret på alvorligheden af patientens allergiske reaktioner og forslag til behandling med alternative indholdsstoffer.

**Faktor 3: Maxdosis**

Faktoren 'Maxdosis' giver beslutningsstøtte i forhold til, om summen af de aktive indholdsstoffer overskrider en given maxdosis-grænse under hensyntagen til patientens alder, nyrefunktion, vægt, legemsoverflade, samt lægemiddelordinationens administrationsvej.

**Faktor 4: Nedsat nyrefunktion**

Beslutningsstøtten på denne faktor bygger på information om dosering fra pro.medicin.dk. Faktoren giver støtte på kontraindikationer, forsigtighedsregler og dosisreduktion, der aktiveres baseret på parametrene i aktive stoffer i patientens lægemiddelordinationer og GFR.

**Faktor 5: Dobbeltordinationer**

Der er allerede i dag beslutningsstøtte på dobbeltordinationer i FMK. På nuværende tidspunkt anvender man ATC niveau 5, men som noget nyt vil man også anvende ATC niveau 4. Fordelen ved dette er, at niveau 4 muliggør advarsler om analoge dobbeltordinationer, da ATC niveau 4 koder for kemiske subgrupper.

**Faktor 6: Børn, kontraindikationer og forsigtighed**

Beslutningsstøttesystemet giver støtte på kontraindikationer og forsigtighed vedr. børn. Systemet benytter patientens alder som kriterie for at give beslutningsstøtten. Når alderskriteriet matcher alderskriterier for kontraindikationer og forsigtighedsregler for et lægemiddel, som indgår i datagrundlaget, vil der blive givet beslutningsstøtte på kontraindikationer og forsigtighed for børn.

**Faktor 7: Kontraindikationer og forsigtighedsregler ud fra diagnose**

Beslutningsstøtte gives, når patienten har en diagnose, der er kodet med ICD-10 eller ICPC-2, og når der ved ordination eller medicingennemgang indgår et lægemiddel, som er kontraindiceret eller har forsigtighedsregler for en af patientens diagnoser.

**Faktor 8: Indikationer (ej aktivt p.t.)**

Beslutningsstøttesystemet giver støtte i forhold til indikationer, som skal hjælpe med at identificere lægemidler med manglende indikation hos patienter med polyfarmaci. Indikationer fortolkes ud fra patientens diagnosekoder ICD-10 eller ICPC-2.

(Det er af den nationale brugergruppe besluttet, at denne beslutningsstøttefaktor p.t. skal være slået fra, da der ikke er fundet værdi i advarslerne ud fra brugernes nuværende arbejdsgange med diagnoser).

**Faktorerne 9 og 10: Graviditet og Amning**

Disse faktorer giver beslutningsstøtte for forsigtighedsregler og kontraindicerede lægemidler i forhold til gravide eller ammende. Desuden givers information, hvis der er manglende kliniske data vedr. anvendelsen, samt anbefalinger til andre behandlingsmuligheder for de kontraindicerede lægemidler.

**Faktor 11: Antibiotikavejledning før resistenssvar**

Beslutningsstøtte i denne sammenhæng betyder, at når der er angivet en diagnosekode for patienten, kan der på ordinationen tilgås antibiotikavejledningens behandlingsvejledninger i forhold til den aktuelle diagnose.

**Faktor 12: Monitorering**

Denne faktor er tilkommet efter beslutningsstøtten i første omgang blev lanceret. Denne faktor samler alle monitorerings-advarsler, som hidtil har været delt ud på andre beslutningsstøttefaktorer.

EG Clinea sender patientdata til beslutningsstøtteservicen, som danner grundlag for udregning af de resultater for Fælles Medicin Beslutningsstøtte, som EG Clinea modtager retur fra servicen.

På grund af den nye fælles visning af advarsler vedr. Fælles Medicin Beslutningsstøtte vil det tidligere interaktionsskema samt den tidligere advarsel vedr. patientens cave ikke længere blive vist i EG Clineas medicinmodul.

{% hint style="danger" %}
Der kører i efteråret **2024** et pilotprojekt med afprøvning af en ny og forbedret version af beslutningsstøtten. I den nye version er der tilkommet 2 nye beslutningsstøttefaktorer; 'Antikolinerg' og 'Seponering'.&#x20;

**Den nye version er kun tilgængelig for udvalgte klinikker, der deltager i pilotprojektet. De involverede klinikker er informeret.**
{% endhint %}

**Faktor 13: Antikolinerg**

Denne faktor advarer om forsigtighed vedrørende risiko for antikolinerge bivirkninger ud fra [Sundhedsstyrelsens beskrivelse af antikolinerge lægemidler](https://www.sst.dk/da/viden/Laegemidler/Rationel-Farmakoterapi/Medicingennemgang/Antikolinerge-laegemidler).

Nedenstående billede illustrerer beslutningsstøtte fra faktoren '*Antikolinerg*' med detaljebeskrivelse i højre side og link til Sundhedsstyrelsen.

Her ses også knappen **Seponering** nederst i vinduet.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fu2ufAlBnhJgv9QaZPzHW%2Fimage.png?alt=media&amp;token=83c511ed-2ec6-497d-a4dd-1232d28ebeaf" alt="" width="563"><figcaption></figcaption></figure>

**Faktor 14: Seponering**

Denne faktor giver input til seponeringsvejledning ud fra [Sundhedsstyrelsens seponeringsliste](https://www.sst.dk/da/Fagperson/Ansvarlig-medicinering/Rationel-farmakoterapi/Vaerktoejer-til-medicingennemgang/Seponeringslisten%20).

Beslutningsstøtte vedrørende seponering er som udgangspunkt ikke synlig, men kan vises med knappen **Seponering**, på oversigten over beslutningsstøtten, enten for ordinationen eller for hele medicinkortet.

Knappen **Seponering** er kun synlig, hvis der er et præparat med denne beslutningsstøtte, som vist i nedenstående billede.

Ved klik på **Seponering** frasorteres øvrig beslutningsstøtte i visningen, så der kun vises beslutningsstøtte om seponering. Ved klik på knappen igen, vises den øvrige beslutningsstøtte igen.

Nedenstående billede illustrerer vinduet efter klik på **Seponering**. Her fremgår beslutningsstøtte fra faktoren 'Seponering'. Ved klik på **Seponering** igen, vises beslutningsstøtten på ovenstående billede igen.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2FSBEtRHraMgX8LZHBzeoT%2Fimage.png?alt=media&amp;token=cccee32f-59f2-43ea-aacc-059328274603" alt="" width="563"><figcaption></figcaption></figure>


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/medicin_fmk/faelles-medicin-beslutningssto/generelt-om-faelles-medicin-be.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
