> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/medicin_fmk/brugeradgang_til_fmk/mitid-faq.md).

# MitID Erhverv - ofte stillede spørgsmål

## MitID Erhverv erstatter NemID medarbejdersignatur

MitID Erhverv er den nye offentlige digitale erhvervsløsning til virksomheder, foreninger og myndigheder i Danmark.

Overgangen fra NemID til MitID Erhverv er begyndt, og det kræver derfor, at I tilslutter jer MitID Erhverv. I en overgangsperiode kører MitID Erhverv og NemID medarbejdersignatur sideløbende, hvorefter NemID lukkes ned.

* Find al information på [MitID Erhvervs hjemmeside](https://www.mitid-erhverv.dk/startside/).
* Find mange flere ofte stillede spørgsmål [her](https://www.mitid-erhverv.dk/support/).

### Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

#### Hvorfor skal vi skifte til MitID Erhverv?

At overgå fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv er ikke en beslutning, EG har truffet, ligesom det heller ikke er EG, der står bag MitID Erhverv. Det er Digitaliseringsstyrelsen, der står bag, og skiftet gælder hele samfundet for at leve op til de stigende IT-sikkerhedskrav.

EG's ansvar i denne sammenhæng er at udvikle en integration til MitID Erhverv, så I kan logge ind med MitID Erhverv i EG Clinea og få adgang til for eksempel FMK, ligesom I har logget ind med NemID medarbejdersignatur indtil nu.

#### Hvad betyder dette for mig som praktiserende læge?

Alle praktiserende læger, der skal udstede medicin, lave henvendelser og andre opslag i systemerne, som kræver autorisation, skal skifte til MitID Erhverv.

For at få den bedst mulige overgang kan du i en overgangsperiode fortsat bruge NemID medarbejdersignatur sideløbende med MitID Erhverv.

{% hint style="info" %}
**Bemærk!**&#x20;

* Skaf dig ikke af med dit NemID nøglefil/nøglekort, før NemID officielt er helt udfaset.
* Når du opretter dig på MitID Erhverv, og indtil NemID lukker ned, skal du lave ændringer og nye brugeroprettelser begge steder.
  {% endhint %}

Der er forskel på, hvad I skal gøre, alt efter jeres organisationstype. Find vejledningerne til overgangen [her](https://mitid-erhverv.dk/tilslutning/).

#### Hvad skal jeg gøre for at få MitID Erhverv?

Overgangen til MitID Erhverv foregår i 4 trin:

1. Gør din organisation klar til MitID Erhverv.
2. Tilslut din organisation til MitID Erhverv.
3. Opsæt brugere og rammer for MitID Erhverv.
4. Aktivér brugere af MitID Erhverv.

Vi opfordrer kraftigt til, at I har udført alle 4 trin inden 30. juni 2023.

Læs mere om, hvordan I gør, [her](https://mitid-erhverv.dk/tilslutning/).

#### Hvilke muligheder har jeg for at logge ind med MitID Erhverv?

I skal vælge, hvilket identifikationsmiddel jeres medarbejdere skal bruge for at logge ind. Det er derfor vigtigt at få en snak med jeres medarbejdere om, hvad de og I ønsker.

Ud over den typiske løsning, *MitID app*, er der 3 andre identifikationsmidler at vælge imellem:

* MitID kodeviser
* MitID kodeoplæser
* MitID chip

Se mere information om mulighederne [her](https://www.mitid-erhverv.dk/info/id-midler/).

#### Hvorfor har jeg mistet min adgang til Digital Post/e-Boks efter min organisation er flyttet til MitID Erhverv?

Har du, i tilslutningen til MitID Erhverv, ikke valgt at overføre brugerne fra NemID medarbejdersignatur, mister du og dine medarbejdere adgangen til Digital Post.

Adgang til Digital Post er tilknyttet det ID-nummer (RID-nummer), der er på din medarbejdersignatur. Vælger du i MitID Erhverv at oprette en bruger på ny, betragtes brugeren som en ny medarbejder og har derfor ikke adgang til Digital Post. Dette gælder både for en rettighedsadministrator og for en medarbejder.

#### Hvad er fordelen ved at importere brugere fra NemID medarbejdersignatur til MitID Erhverv?

Anvender I NemID medarbejdersignatur i dag, kan I flytte alle jeres nuværende administratorer og brugere til MitID Erhverv.

På den måde beholder administratorer og brugere de administratorroller og rettigheder, de har i dag. Eksempelvis adgang til at indberette sygdom eller barsel, eller logge ind i Digital Post.

Har du, i tilslutningen til MitID Erhverv, ikke valgt at overføre brugerne fra NemID medarbejdersignatur, mister du og dine medarbejdere adgangene.

Adgangene er tilknyttet det ID-nummer (RID-nummer), der er på din medarbejdersignatur. Vælger du i MitID Erhverv at oprette en bruger på ny, betragtes brugeren som en ny medarbejder og har derfor ikke adgang til Digital Post eller NemRefusion. Dette gælder både for en administrator og for en medarbejder.

#### Hvornår lukker NemID medarbejdersignatur?

Efter den **30. juni 2023** fortsætter NemID med begrænset drift og afvikles gradvist frem til den **31. oktober 2023**. NemID lukker helt ned den 31. oktober 2023.

Begrænset drift af NemID efter den 30. juni betyder blandt andet, at man efter denne dato ikke længere kan:

* Oprette nye virksomheder i NemID til erhverv
* Få support til NemID til erhverv (supporten ophører)
* Bestille nye nøglekort

Derfor anbefales I kraftigt at flytte til MitID Erhverv inden den 30. juni 2023. Det giver jer tid til at sætte jeres organisation op i MitID Erhverv og få oprettet de brugere og eventuelle certifikater, I har brug for fremover.

{% hint style="info" %}
**Bemærk!** Er I ikke flyttet over til MitID Erhverv inden **31. oktober 2023**, kan I ikke længere logge ind nogen steder.
{% endhint %}

#### Hvad er forskellen mellem at anvende mit private MitID eller et særskilt MitID til erhvervsbrug?

Anvender du dit private MitID, bruger du samme MitID (bruger-ID og identifikationsmiddel, for eksempel MitID app), når du logger ind som privatperson og erhvervsbruger.

Anvender du et særskilt MitID, har du ét MitID til privatbrug og ét MitID særskilt til erhvervsbrug, med et særskilt bruger-ID.

Dine private data og organisationens data er altid adskilte, uanset hvilken løsning du vælger.

#### Jeg har ikke længere adgang til administratormailen fra NemID. Hvad gør jeg?

NemID og MitID har som sådan ikke noget med hinanden at gøre. Kan du ikke finde information fra NemID, skal du kontakte [NemID support](https://www.nemid.nu/dk-da/faa_hjaelp_til_dit_nemid/).

Du behøver ikke have NemID for at få MitID Erhverv.


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/medicin_fmk/brugeradgang_til_fmk/mitid-faq.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
