> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/journal/funktioner_og_felter_journal/opret-elektroniske-forloebsplaner-fra-journal.md).

# Opret elektroniske forløbsplaner fra journal

## Elektroniske forløbsplaner

Elektroniske forløbsplaner er en specifik sygdomsplan for patienter diagnosticeret med KOL (R95), diabetes type 2 (T90), og/eller patienter i hjerteforløb (K86, K87, K74 eller K76). Når forløbsplanen er udarbejdet, kan patienten tilgå den via sundhedsmappe.dk.

### Forudsætninger

* **En databehandleraftale skal indgås med KiAP**, da patienten skal kunne tilgå sin forløbsplan via sundhedsmappe.dk. Dette gøres via [www.kiap.dk](https://www.kiap.dk/).
* **Klinikken skal være tilmeldt forløbsplaner**. Tilmelding foretages i [Systemmanager](/systemmanager/diverse/forloebsplaner_rkkp.md). Herfra kan I også se en oversigt over opgaver relateret til forløbsplaner, når klinikken er tilmeldt. De forskellige forløbsplaner kræver hver sin tilmelding.
* **Klinikken kan afmeldes forløbsplaner**, også i [Systemmanager](/systemmanager/diverse/forloebsplaner_rkkp.md).

{% hint style="info" %}
**Bemærk!** Ved afmelding slettes alle patienters forløbsplaner.
{% endhint %}

### Opret forløbsplan fra Journalen

Følgende forudsætninger skal være opfyldt, før en forløbsplan kan oprettes:

* **Patienter med KOL:** patienten er fyldt 18 år, diagnosticeret med KOL (R95), har klinikken som egen læge, og har *Art* sat til *Egen* på Patienthovedet.
* **Patienter med Diabetes type 2:** patienten er fyldt 18 år, har fået diagnosen T90 kodet i journalen efter at være fyldt 18 år, har klinikken som egen læge, og har *Art* sat til *Egen*.
* **Patienter med hjerteforløb:** patienten er fyldt 18 år, har fået en af diagnoserne K86, K87, T93, K74, K75 eller K76 kodet i journalen efter at være fyldt 18 år, har klinikken som egen læge, og har *Art* sat til *Egen*. Se også KiAP's [beskrivelse af relevante diagnosekoder til hjerteforløbsplan](https://cdn.prod.website-files.com/6475f7092f881b6eb0f36a5d/67a624bc7f834cefbe0f7b79_beskrivelse_af_relevante_koder.pdf).

Er forudsætningerne opfyldt for KOL, diabetes type 2 eller hjerteforløb, farvemarkeres knappen **Forløbsplan** i journalen.

1. Klik på **Forløbsplan**, eller tryk <kbd>Alt</kbd>+<kbd>B</kbd>.&#x20;

   ![](https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fgit-blob-9e0fb2fb8cf5bb763a681bf03187c2dea649d12b%2Fhmfile_hash_98c7dd0c.png?alt=media)
2. Skærmbilledet *Forløbsplaner opgaver* åbnes. Opret en ny KOL-, diabetes- eller hjerteforløbsplan ved at klikke **OK** på henholdsvis "*Opret KOL forløbsplan*", "*Opret diabetes forløbsplan*" eller "*Opret hjerte forløbsplan*".

Herefter sendes patientens historiske data, der er relevante for forløbsplanen, og forløbsplan-webapplikationen åbnes i en browser med den aktuelle patient. Kun data relevant for forløbsplanen sendes fra EG Clinea til forløbsplan-webserveren. Ændres data i forløbsplanen, sendes de ændrede værdier tilbage fra serveren og opdateres direkte i EG Clinea.

#### Medicin og vaccinationer

Er der sket ændringer i patientens medicin- eller vaccinationskort siden sidste synkronisering, viser systemet en dialog, hvor du kan åbne medicinkortet og/eller vaccinationskortet, før *Forløbsplan opgaver* åbnes, så data er fuldt opdateret, inden det sendes. Vælg herefter **Forløbsplan** i journalen igen.

For medicin gælder desuden:

* Ordinationer uden behandlingsstartdato får doseringens startdato påsat.
* Ordinationer, der hverken har behandlings- eller doseringsstartdato, får datoen 01-01-1900 påsat.
* FMK ID skal medsendes på ordinationer. Det betyder, at EG Clinea først sender relevant medicindata, når data er sendt til FMK, ikke-godkendt data i Beskeder fremgår derfor ikke af forløbsplanen.
* Pausemarkering af medicin vises også på forløbsplanerne, siden 22.02.2022.

#### Laboratoriemålinger

Målinger må ikke være ældre end 2 år for at indgå i formularen, patientlister og overblik. Er nyeste blodtryk f.eks. målt for over 2 år siden, forudfyldes det ikke i formularen, og fremgår ikke af patientlisten eller overbliksiderne. Enkelte grafer på overbliksiderne har dog undtagelser, f.eks. hvis man skal finde patienter, hvor nyeste blodtryk er målt for 24-36 måneder siden.

Kommer der nye relevante data efter oprettelsen af forløbsplanen, f.eks. en HbA1c-blodprøve, sendes de automatisk til forløbsplan-serveren og fremgår af sundhedsmappe.dk.

### Udfyldelse af forløbsplan i webapplikationen

Selve forløbsplanen udfyldes i webapplikationen. Er du i tvivl om udfyldelsen, eller har brug for en mere detaljeret beskrivelse, kontakt KiAP Support, eller læs KiAP's [vejledninger til udfyldelse](https://kiap.dk/kiap/praksis/forloebsplaner.php#vejledning%20).

* **Patientens samtykke er påkrævet** (se markering), for at forløbsplanen kan udfyldes med data og gøres tilgængelig for patienten på sundhedsmappe.dk.
* **Fold afsnit ind/ud** ved at klikke på titlen (f.eks. "Aftalte mål"), eller på pilen til højre for titlen.
* **Vis, print og gem** forløbsplanen med knapperne øverst.

Vurderes det under udfyldelsen, at patienten bør henvises til et kommunalt forebyggelses-/rehabiliteringstilbud, kan du sætte en markering. Det sender en **opgaverekvisition** til indbakken i Beskedmodulet, hvorfra der automatisk kan oprettes en **kommunehenvisning** med data fra forløbsplanen. Læs mere i afsnittet [Opgaver](/beskeder/opgaver.md).

### Forløbsplaner i EG Clinea og på FLP-serveren

Oprettelsen af en ny forløbsplan fremgår i *Beskeder*, i mappen *Sendt*. EG Clinea bruger FLP-hjemmesidens status for forløbsplanen til at afgøre, om den er klar til at sendes til sundhedsmappe.dk. (Ændringen til manuel godkendelse er implementeret i version 20.3, hvor eventuelle ikke-godkendte forløbsplaner i udbakken samtidig opdateres til samme status som på FLP-serveren.)

Rettelser, du efterfølgende foretager i EG Clinea, sendes til forløbsplan-webserveren og bliver tilgængelige for patienten på sundhedsmappe.dk.

Modtager EG Clinea en fejlbesked fra sundhedsmappe.dk ved afsendelse, kan den ses i selve FLP-beskeden, under overskriften *Status*.

### Overblik i Opfølgning

I *Opfølgning* (<kbd>Ctrl</kbd>+<kbd>Alt</kbd>+<kbd>O</kbd>) viser fanebladet [Forløbsplandata](/opfoelgning/forloebsplandata.md) data, der ikke kunne modtages af forløbsplan-webserveren.

### Information om hvilke patienter der er tilmeldt

EG Clinea sender automatisk besked til forløbsplan-webserveren, når en patient ikke længere er tilmeldt klinikken, det sker, når patienten skifter egen læge til en anden klinik, eller *Art* på Patienthovedet ændres væk fra *Egen*. Disse patienter stopper også med at fremgå i klinikoversigten på forløbsplan-webapplikationen.


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/journal/funktioner_og_felter_journal/opret-elektroniske-forloebsplaner-fra-journal.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
