> For the complete documentation index, see [llms.txt](https://manual.egclinea.com/llms.txt). Markdown versions of documentation pages are available by appending `.md` to page URLs; this page is available as [Markdown](https://manual.egclinea.com/journal/diagnose-sks.md).

# Diagnose SKS

{% hint style="info" %}
**Bemærk!** Afsnittet henvender sig til speciallæger.
{% endhint %}

### SKS-diagnosekoder

EG Healthcare **anbefaler** SKS-diagnosekoder frem for ICD10-koder. Kontakt EG Clinea Support, hvis SKS-koder ønskes.

Formålet med SKS-koder er, at principielt alt kan kodes, herunder:

* Diagnoser
* Tillæg
* Operationer
* Undersøgelser
* Behandlinger m.m.

Dette giver mulighed for mere systematik og dermed bedre statistik, med øget kvalitet i behandlingen til følge.

SKS-registret (Sundhedsvæsnets KlassifikationsSystem) er også det register, som alle sygehuse og Landspatientregistret anvender. SKS-koder opdateres flere gange årligt.

Som standard viser SKS-listen kun de koder, hvor journalnotatets dato ligger inden for kodens start-/slutdato.

SKS-koder er tilgængelige i hele EG Clinea, for eksempel ved oprettelse af lægebreve og sygehushenvisninger.

### Felterne Art 'A' og Diagnose 'D'

Ved kodning af SKS fremkommer *Art*, som er angivet med "A" for aktionsdiagnose, og *Hovedgruppe*, som er angivet med "D" for diagnose.

Det betyder, at hele kontaktdiagnosen nu er specificeret som "ADH650" i stedet for "h65.0". Denne angivelse af aktionsdiagnose er den samme, som normalt modtages fra sygehuset.

Kodes yderligere en diagnose, angives denne automatisk med "B" i *Art*, som angiver, at dette er en bidiagnose, da der kun kan være én aktionsdiagnose.

For diagnoser af arterne B og M er det muligt at ændre diagnosetype:

1. Højreklik på diagnosen.
2. Vælg **Ret**.

Diagnosetypen kan her kun ændres til B, M eller +. Dette kan være relevant, hvis der registreres en observationsdiagnose som aktionsdiagnose, og der er behov for at registrere en endnu ikke bekræftet diagnose som tillægsdiagnose.

#### Art

Ved brug af <kbd>Shift + Ins</kbd> kan anden kontaktårsag angives.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2F93zRbn4U87PyLNdiQiKs%2Fimage.png?alt=media&amp;token=a118f878-7e26-46b7-bd22-8e25ef8bf87e" alt="" width="320"><figcaption></figcaption></figure>

#### SKS-diagnoser

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2FMNIMOw4f0ZmVqvDaCi4Q%2Fimage.png?alt=media&amp;token=d7c27739-7c04-49f4-baaa-9f9a91964736" alt="" width="472"><figcaption></figcaption></figure>

#### SKS-tillæg

Ved brug af <kbd>Ctrl</kbd>+<kbd>Enter</kbd> kan der vælges blandt diverse tillæg, afhængigt af indstilling.

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fxl1I0itxjdWOGry2p6Ue%2Fimage.png?alt=media&amp;token=29cba3e3-2604-4c34-9969-699cec5ddc6c" alt="" width="471"><figcaption></figcaption></figure>

### Operationskodning

Et operativt indgreb oprettes via <kbd>Shift</kbd>+<kbd>Ins</kbd> på selve kontaktårsagen, hvor art "P" vælges.

Her vælges for eksempel operationen "Indlæggelse af dræn i trommehinde", som har koden "DCA20".

Herefter bør sideangivelse vælges på samme måde som for diagnosekoden:

1. Tryk <kbd>Shift</kbd>+<kbd>Ins</kbd>.
2. Tryk på tasten "<kbd>+</kbd>".
3. Vælg "højresidig".

<figure><img src="https://3548167157-files.gitbook.io/~/files/v0/b/gitbook-x-prod.appspot.com/o/spaces%2FfDHx4SrlSNAKGCJ3m7yH%2Fuploads%2Fv1fNrKmYo8y2S8SaIy0Y%2Fimage.png?alt=media&amp;token=71acaeec-3796-4b94-acca-9ace392c9477" alt=""><figcaption></figcaption></figure>

Her skal indholdet af de to nye felter bemærkes:

* *Art*, som er angivet med "P" for Vigtigste operation
* *Hovedgruppe*, som er angivet med "K" for operation

Dette betyder, at hele kontaktens operative indgreb nu er specificeret som "PKDAC20". Denne angivelse af operativt indgreb er den samme, som normalt modtages fra sygehuset.

### Forløb

I forløb anvendes også SKS-diagnoser. Her fungerer opslag på samme måde som ved kodning af kontaktdiagnoser.


---

# Agent Instructions
This documentation is published with GitBook. GitBook is the documentation platform designed so that both humans and AI agents can read, navigate, and reason over technical content effectively. Learn more at gitbook.com.

## Querying This Documentation
If you need additional information that is not directly available in this page, you can query the documentation by asking a question.

Perform an HTTP GET request on the following URL with the `ask` and `goal` query parameters:

```
GET https://manual.egclinea.com/journal/diagnose-sks.md?ask=<question>&goal=<user_goal>
```

`ask` is the immediate question: it should be specific, self-contained, and written in natural language.
`goal` is what the user is ultimately trying to achieve, the reason they need the answer. Sharing it helps GitBook give you a better, more relevant answer. A goal is most helpful when it describes the outcome the user wants rather than restating the question. For example, with `ask=how do I create an API token`, a goal like `automate deployments from our CI pipeline` lets GitBook tailor the answer to that use case.

The response will contain a direct answer to the question and relevant excerpts and sources from the documentation.

Use this mechanism when the answer is not explicitly present in the current page, you need clarification or additional context, or you want to retrieve related documentation sections.
